Kia Stinger - Rendyrket køreglæde og elegant design til danskerne

onsdag, 29 november 2017

Kia Stinger - Rendyrket køreglæde og elegant design til danskerne

Ny KIA Stinger er klar til at revolutionere den måde, danskerne opfatter brand’et og føre KIA ind i en ny tidsalder

Fredericia, den 22. november 2017 – KIAs europæiske designteam har kaldt den en kærligheds erklæring til bilentusiaster, ingeniørerne taler om en rendyrket gran tourer. Den nye KIA Stinger er bygget til at levere rendyrket køreglæde – med et elegant design og en motor, der vil give kunderne gåsehud. Med op til 370 hk fra en 3,3-liters V6-motor med bi-turboladning accelererer bilen fra 0-100 km/t på 4,9 sek. Nu er den endelig i Danmark fra kr. 619.694,-.

Administrerende direktør hos KIA Import Danmark; Mogens Lyngsø beskriver den nye KIA Stinger således: KIA Stinger repræsenterer en helt boldgade for KIA. Jeg tror, at Stinger vil revolutionere den måde, danskerne opfatter brand’et og føre KIA ind i en ny tidsalder. Vi oplever en utrolig stor interesse for den nye KIA Stinger. Fra helt uventede sider får vi henvendelser og spørgsmål omkring bilen. Vi har helt klart en forventning om, at vi skal sælge KIA Stinger til danskerne. Det bliver ikke en volumenmodel, men der er helt sikkert også kunder til en rendyrket gran turismo med KIA logo på fronten.

Det danske modelprogram

I Danmark lanceres den nye KIA Stinger i 4 udgaver:

KIA Stinger GT-line 2,0 liters benzin med 255 hk (baghjulstrukken) til kr. 619.694,-

KIA Stinger GT-line 2,2 liters diesel med 200 hk (baghjulstrukken) til kr. 625.194,-

KIA Stinger GT-line 2,2 liters diesel med 200 hk (4-hjulsstrukken) til kr. 661.694,-

KIA Stinger GT 3,3 liters benzin med 370 hk (4-hjulstrukken) til kr. 832.694,-

Man kan se og prøve KIA Stinger hos vore 12 dedikerede Stinger forhandlere:

Jylland: Autohuset Vestergaard i Kolding og Vejle, Fjord-Frandsen Biler i Haderslev, Carl Edelholt Automobiler i Horsens, Jørgen Hansen Biler i Skærbæk, Mørch Automobiler i Aalborg samt Nellemann i Århus.

Fyn: Nellemann i Odense.

Sjælland: Andersen & Martini i Ballerup, CarSpecial i Ishøj samt Nellemann i Valby og Roskilde.

Køredynamik og specifikationer

Stingers køreegenskaber overgår alt hvad der før er set i en KIA i Danmark. Bilen kommer med tre forskellige motorer – 2,2 Diesel, 2,0 T-GDi og 3,3 bi-turbo.

2,0 benzinmotoren, som vi kender fra Optima GT, er forbedret i forhold til effektivitet i turboladeren ved lav til mellem hastighed. 2,2 Dieselmotoren kender vi fra Sorento, men på Stinger er motorens performance blevet væsentligt forbedret. Den 6 cylindrede 3,3 liters benzinmotor har twin turbo og er med sine 370 hk selvfølgelig modelprogrammets mest kraftfulde motor.

Fra Optima’en kender vi allerede til muligheden for at skifte mellem tre forskellige ”drive modes”, hvor Stinger vil give os muligheden for hele fem – SMART, ECO, COMFORT, SPORT, SPORT+. Hertil har 3,3 motoren fået tilføjet en såkaldt Launch Control, og kan derfor nå fra 0-100 km/t på kun 4,9 sek. 2,0 T-GDI motoren er også væsentlig forbedret og går fra 0-100 km/t på 6,0 sek. Med 2,2 diesel motoren når Stinger fra 0 til 100 km/t på 7,6 sek.

Den 8-trins automatiske gearkasse, som er standard i alle varianter, er blevet skabt med Shift-By-Wire (SBW), til forskel fra det normale Shift-By-Cable (SBC). SBW går uden om den mekaniske del mellem gearstangen og selve gearkassen, og sikrer derfor en mere behagelig overgang mellem gearene samt automatisk overgang til P, hvis bilen slukkes i enten D/R eller M. Det betyder samtidig, at man undgår støj og unødig vibration ved gearskifte.

Udstyr

Standard udstyrslisten er spektakulær i sig selv med bl.a. 8” navigationsanlæg med touch skærm, Harman Kardon lydanlæg (15 højtalere), bakkamera med dynamisk linjeføring, adaptiv BI-LED forlygter som automatisk blænder op og ned, læderkabine, ventilerede forsæder, memory funktion ift. indstilling af førersæde, rat, sidespejle og head-up display, Advanced Smart Cruise Control, Smart Key inkl. smart power tailgate, og så har bilen et virkelig vellykket head-up display, så man altid kan orientere sig om køredata uden at tage øjnene fra vejen.

GT modellen med den store motor har desuden elektronisk reguleret undervogn (ECS), som reagerer dynamisk på førerens input, og afhængigt af vejforholdene og kørestilen kan den indstilles via Drive Mode funktionen med de fem indstillinger: SMART, ECO, COMFORT, SPORT, SPORT+. Ydermere har den Dynamic torque vectoring system, launch control, power air-cell support i førersædet, blind spot detection, rear cross traffic alert, surround view monitor, wireless phone charger, reservehjul (alu), 19” GT alufælge, røde GT brembo bremsekalibre og GT bremseskiver 350/340 mm.

Sikkerhed

KIA Stinger er som nævnt en bil i den hurtige og kraftfulde ende. Derfor skal sikkerhedsudstyret følge trop. Standard sikkerhedsudstyr inkluderer automatisk nødbremse, Smart Cruise Control, Lane Keep Assist System, Speed Limit Information Function, Parking Assist System, Driver Attention Warning, Front Collision Alert og TPMS dæktrykskontrol. Til GT-udgaven fås yderligere Blind Spot Detection og Rear Cross Traffic Alert som standard. KIA Stinger forventes at opnå de maksimale 5 stjerner i EURO NCAP test.

Design

KIA Stinger udstråler selvtillid med dens lange kølerhjelm samt korte front udhæng og lange udhæng i bag. Bilen står bredt, som en autentisk Gran Turismo Sedan og er kombineret med højteknologiske detaljer og en dynamisk form. KIAs sporty og ikoniske frontgrill er selvfølgelig bevaret, men har fået sin helt egen udstråling.

Samlet giver Stingers interiørdetaljer en fornemmelse af en ”high-performance” bil, som hører til i premium klassen. Der mangler praktisk talt ikke noget på Stinger, og kvaliteten for både interiør og eksteriør er i stand til at løfte KIA som brand.

Stinger fås i ni forskellige karosserifarver, samt tre forskellige interiør farver. 

Adresse

Geertsen A/S

Huginsvej 1
4100 Ringsted
Tlf.: 57 61 03 05

facebooklogo  biltorvetLogo

Åbningstider

Administration
Mandag - Torsdag: 07:30 - 15:45
Fredag: 07:30 - 15:15
Lørdag - Søndag: Lukket

Salgsafdeling
Mandag - Fredag: 09:00 - 17:30
Søndag: 11:00 - 15:00
Lørdag: Lukket
Uden for normal åbningstider kontakt.. Vi er klar 24/7. Kontakt Flemming for aftalt tid.

Service
Mandag - Torsdag: 07:30 - 15:45
Fredag: 07:30 - 15:15
Lørdag - Søndag: Lukket